Skolen skal være i løbende udvikling, så den kan følge med tiden og gøre det, der giver mening på et givent tidspunkt. Nye initiativer skal baseres på aktuel forskning.
Vi lærer hele tiden nyt om, hvordan man bedst understøtter elevernes læring, udvikling og trivsel. Samtidig forandrer samfundet omkring os sig og stiller nye krav til, hvad der kræves af os som mennesker. For at vi til enhver tid kan klæde eleverne bedst muligt på til deres fremtid efter skolen, samt sikre deres trivsel og udvikling, mens de er på skolen, er det altså nødvendigt at skolen er i løbende udvikling. En af de største udfordringer for udviklingsprojekter i folkeskolen er, at folkeskolen ikke er gearet til udvikling. Der kan sættes nok så mange initiativer og projekter i gang, men hvis ressourcerne ikke følger med efter initiativets afslutning og det måske i forvejen føles som et add-on for lærerne med flere projekter, løber langt de fleste projekter og initiativer ud i sandet. Vores skole har muligheden for at gå forrest, når vi baserer vores tiltag på den nuværende forskning. For at sikre, at vi fremadrettet også kan gå forrest, er det vigtigt, at vi sørger for at skabe en kultur, hvor der netop er mulighed for, og plads til forandring og løbende udvikling. Vi er med til at skabe ny viden om, hvordan forskellige initiativer fungerer i samspil, samt hvilke justeringer, der kan være behov for. Det er vigtigt at denne viden ikke går tabt, men bliver formidlet til omverdenen.
Balance mellem fornyelse og stabilitet. Vi vil undgå at børnene føler sig som forsøgskaniner, hvor rammerne omkring dem konstant ændres. Derfor vil nye tiltag, der skal implementeres eller afprøves, igangsættes ved starten af et nyt skoleår eller ved meget store ændringer til opstart af nye børnehaveklasser, mens de øvrige klasser vil fortsætte som de plejer. Hermed kan vi sikre stabilitet for de enkelte klasser, samtidig med, at skolen som helhed udvikler sig år for år, og dermed kan følge med tiden. Der kan dog være undtagelser, fx hvis et tiltag vurderes at kunne forbedre undervisningen markant, uden at det kræver en stor omvæltning for eleverne, eller hvis et tiltag skal erstatte et tidligere uhensigtsmæssigt tiltag. Særligt de første år, vil det være nødvendigt med hyppigere justeringer. En ændring skal dog altid tage højde for elevernes trivsel.
Forskningsbaseret. Tiltag vi igangsætter til skoleudvikling skal være baseret på forskning. Vi forpligter os desuden på at samarbejde med forsknings- og udviklingsprojekter, der er i overensstemmelse med skolens værdier i øvrigt.
Tid til skoleudvikling. Alle medarbejdere har 30 timer til skoleudvikling i løbet af et skoleår. Timerne afsættes til løbende evaluering og udvikling af undervisningen, og hvad der ellers foregår på skolen, samt til at holde sig opdateret med den nyeste viden fra forskningen inden for skoleområdet. Det kan også være workshops, kurser og netværksmøder. Antallet af timer justeres efter hvert skoleår efter behov.
Bæredygtig skoleudvikling. Vi har rammesat skoleudviklingen med inspiration fra QUEST-rytmen og lektionsstudier, samt erfaringer fra et studie af finske skoler og rapporter fra Danmarks Evalueringsinstitut. På baggrund af teori om professionelle læringsfællesskaber og kapacitet for udvikling arbejder vi derudover med at understøtte udviklingen mod et effektivt professionelt læringsfællesskab. Vi evaluerer løbende denne proces.
Kurser og efteruddannelse. Personalet skal løbende tilbydes kurser og efteruddannelse, som et led i at sikre livslang læring for personalet. Leder og personalet beslutter i fællesskab, hvad der skal prioriteres forud for et nyt skoleår.
Særligt fokus hvert år. Til hvert år vælger personalet i fællesskab et særligt fokusområde for skoleudviklingen. I skoleåret 2023/2024 har personalet valgt at arbejde med Anette Prehns "Hjernesmart pædagogik".
Vidensdeling. Den viden vi skaber på skolen, skal vi forpligtige os til at videreformidle, så andre skoler kan få gavn af vores erfaringer, og vi kan inspirere til udvikling af folkeskolen generelt. Vidensdelingen kan fx foregå gennem et skoleblad, udgivelser af artikler eller mediedækning.
Netværk. Vi ønsker at holde netværksmøder et par gange om året, hvor vi kan have fælles workshops og vidensdeling på tværs af skoler med samme værdigrundlag.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes
