Understøtte udvikling af det hele menneske

Vi vil understøtte udviklingen af livsduelige mennesker. Derfor skal den faglige, sociale og personlige udvikling gå hånd i hånd.

I denne værdi ligger skolens dannelsessyn. Skolen skal ikke danne, men sætte rammerne, så børnene har mulighed for at dannes. Gennem rammerne vil vi understøtte børnenes udvikling til livsduelige mennesker, der kan føre et meningsfuldt liv og håndtere de forventninger og krav, som samfundet stiller. Det forudsætter, at eleverne udvikler kompetencer til at reflektere, tage stilling og foretage nødvendige ændringer, for fortsat at kunne føre et meningsfuldt liv. Eleverne skal desuden udvikle basale kompetencer til at begå sig i hverdagen og samfundet, alene og sammen med andre. Det kræver en holistisk tilgang med fokus på det hele menneske, hvor der er balance mellem barnets faglige, sociale og personlige udvikling. Børnene skal have mulighed for at udvikle selvindsigt og tage ansvar for egen udvikling. Vores fokus er ikke, at børnene skal blive til NOGET, men først og fremmest at blive til NOGEN. Vi lægger os særligt op ad Klafkis dannelsessyn, hvor vi vil understøtte udviklingen af børnenes evne til selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. Vi lader os desuden inspirere af Klafki i vores tilgang til undervisningen, der skal være for alle, alment og alsidig. Vi skal åbne verden for eleverne og eleverne for verden.

Det gør vi

Zonen for nærmeste udvikling. Undervisningen skal være for alle uanset forudsætninger. Vi tager derfor udgangspunkt i den enkelte elev og arbejder i zonen for nærmeste udvikling, så vi understøtter børnene der, hvor de er.

Virkelighedsnær undervisning. Vi arbejder med almene temaer i form af epokale nøgleproblemer eller socio-scientific issues, og med de yngre elever arbejder vi med almene temaer i den nære hverdag.

Opprioritering af de praktisk-musiske fag. Vi arbejder alsidigt med temaerne bl.a. gennem undervisningsdifferentiering (se også "Fællesskab og samarbejde"). Her forsøger vi at skabe balance mellem det boglige og praktiske ved bl.a. at lægge de praktisk, fysiske og kreative aktiviteter ind som et lag i undervisningen i alle forløb. Aktiviterne anvendes til fx at eksperimentere og undersøge ny viden eller bearbejdning af tilegnet ”boglig” viden, samt til fremstilling af produkter. Elevprodukter fra forløb vil blive udstillet på skolen.

Bæredygtig dannelse. En del af skolens dannelsesopgave indebærer også at fokusere på bæredygtig dannelse. Det handler ikke om at gennemføre moraliserende undervisning, der handler om klima, men om at skolen skal gå forrest og være forbillede i forhold til både miljømæssig-, social- og økonomisk bæredygtighed. Det foregår fx gennem initiativer som affaldssortering, genbrug, samt at inddrage eleverne i den fortsatte udvikling af en mere bæredygtig skole.

Hverdagselementer. I undervisningen inddrages aktiviteter, der er tæt knyttet til elevernes hverdagsliv efter skolen. Det vil fx være madlavning, rengøring, lappe cykler, sætte lamper op, sy, førstehjælp, økonomi mm.

Praktik og jobkendskab. Eleverne præsenteres gennem undervisningen for mange forskellige typer af erhverv, også nogle de selv har været med til at vælge. Det foregår ved besøg på forskellige erhverv i forbindelse med undervisningen i et tema, samt ved besøg på skolen fra forskellige fagfolk udefra. I udskolingen gives eleverne desuden mulighed for at komme i praktik.

Åbne verden for eleverne. Vi præsenterer mange forsekllige aspekter af verden for eleverne for at udvidde deres horisont og nuancere deres verdensbillede. Det kommer fx til udtryk, når eleverne gennem undervisningen møder forskellige mennesker og erhverv, eller afprøver forskellige sportsgrene som træklatring, yoga og brydning. Eleverne skal undersøge egne præferencer og vælge deres egen vej i livet ved at reflektere over deres oplevelser og udvikle selvindsigt.

Åbne eleverne for verden. Vi arbejder med børnenes åbenhed over for det nye og anderledes. Eleverne skal lære at udvikle egne holdninger og træffe valg på et oplyst grundlag. Vi arbejder bl.a. med elevernes argumentationskompetence, samt deres evne til at lytte og sætte sig ind i andres perspektiver fx gennem rollespil, debatter og samtaler. Det er væsentligt at eleverne erkender, at de ikke altid ved bedst, og at det er ok at tage fejl, da det er den måde, vi kan lære noget nyt og udvide vores forståelse af verden.

Social og personlig udvikling. I alle forløb inddrages foruden de faglige mål også mål for børnenes sociale og personlige udvikling. Det er fx mål som samarbejde, lære at lære, håndtere frustration og modstand, tage valg og fravalg mm.

Det arbejder vi på

Formulering af sociale og personlige mål. I folkeskolens Fælles Mål er der primært fokus på de faglige mål med kun få mål, der kan kategoriseres som sociale eller personlige. Vi vil derfor supplere Fælles Mål med flere sociale og personlige mål. Vi vil bl.a. inddrage generiske kompetencer, deeper learning kompetencer og de 21’århundredes kompetencer, hvorimellem der også er flere overlap. Det er bl.a kompetencer som samarbejde, refleksion, innovation, kritisk tænkning mm.