Udeliv og bevægelse

Sid ikke inde, når alt håb er ude

Mette, Friluftslærer

Vi arbejder med udeliv og bevægelse som middel til at understøtte trivsel, til undervisningsdifferentiering og til sansestimulering.


Vi vil bringe undervisningen ud i naturen og naturen ind i undervisningen. Der er evidens for, at undervisning med inddragelse af naturoplevelser, naturformidling, havearbejde og madlavning kan være med til at forbedre børns sundhedstilstand både mentalt og fysisk, forbedre deres sociale liv, give dem faglig viden og forståelse for sammenhænge mellem naturen og mennesket. De oplevelser eleverne får gennem udeskole er med til at danne dem som hele mennesker og styrke gruppens trivsel.


Undervisning ude giver bedre mulighed for at inddrage hele kroppen og stimulere flere af elevernes sanser end traditionel klasseundervisning. Når flere sanser stimuleres, husker vi bedre, og der er således større sandsynlighed for, at eleverne senere kan genkalde en oplevelse. Sansepåvirkningerne aktiverer desuden opmærksomheden samtidig med at dagslys og den friske luft er med til at skærpe elevernes koncentrationsevne. Når de fysiske rammer ændres, modtager eleverne nye stimuli, der kan inspirere og dermed fremme elevernes kreativitet og innovative kompetencer.


Motion fremmer både elevernes fysiske sundhed ved at forebygge livsstilssygdomme, samt elevernes mentale sundhed, da kroppen ved motion udskiller sine egne euforiserende stoffer. Bevægelse og leg er godt, når eleverne skal introduceres til noget nyt, både pga. den kropslige forankring, men også fordi det legende element giver mulighed for at udforske og eksperimentere med det nye på en uformel måde. Leg giver desuden eleverne mulighed for at improvisere og anvende deres kreativitet. Leg og bevægelse kan inddrages i undervisning til at skabe variation, når eleverne skal øve det, de har lært, så der ikke blot er tale om ensformig gentagelse.


Det gør vi

Vi er en Udeskole. Udeskole er ikke blot undervisning udendørs, men omfatter al undervisning, der foregår uden for skolens lokaler. Undervisningen kan således både foregå i naturen, på skolens udearealer, i skolens nærmiljø, i samfundslivet og i kulturelle institutioner. Udeskole handler om læring i virkeligheden, hvilket bl.a. kan være med til at nedbryde skellet mellem skole og hverdag og forhindre parallelindlæring, hvor det der læres i skolen ikke overføres til livet uden for skolen. Når læring foregår i virkeligheden, kan det være med til at skabe mening for børnene og dermed øge deres indre motivation.


Inde-ude-inde struktur. Vi følger Udeskolens faste inde-ude-inde struktur, hvor der netop er fokus på, hvad de forskellige rum kan, og hvordan de bidrager til elevernes læring. Man starter inde med præsentation af rammer, formål og aktiviteterne, der skal foregå ude. Herefter er eleverne ude, hvor de oplever gennem sanser og arbejder med konkrete aktiviteter. Mens naturen og virkeligheden er mulighedernes rum for oplevelse og handling, er klassen mulighedernes rum for fordybelse og forståelse. Når eleverne kommer ind igen, skal de derfor reflektere over, bearbejde og evaluere, det de har oplevet, hvilket fører til erfaring og forståelse.


Friluftsliv. Vi arbejder med friluftsliv som pædagogisk metode. I friluftsliv har man brug for hinandens færdigheder for at lykkes. Vi er lige: når det regner på én, regner det på alle (også de voksne). Det giver en flad struktur i modsætning til den hierarkiske struktur, der er i de fleste sportsgrene, hvor der er vindere og tabere. Gennem friluftsaktiviteter, hvor man er i det nødvendige fællesskab, arbejder vi med at understøtte børnenes selvværd og selvtillid, samt omkode børnenes egne narrativer (dvs. lave en ny fortælling om sig selv)  fx fra "jeg tør ikke" til "jeg tør godt". Det eleverne får med sig fra friluftsliv, skal personalet  efterfølgende støtte barnet i at overføre til de øvrige skoleaktiviteter.


Transport aktiviteter. Der kan hurtigt gå tid med transport, lærerne og pædagogerne skal derfor sørge for at indtænke relevante aktiviteter, der kan foregå på vejen. Det er op til de ansvarlige at vurdere, om aktiviteterne skal have fagligt indhold, fokusere på trivsel eller det sociale. Det kan også være, at der er behov for en pause, eller at der skal sættes fokus på at være i nuet og sanse omgivelserne. Der udarbejdes løbende et katalog med idéer til forskellige aktiviteter.


Bevægelse og leg. På alle klassetrin integreres leg og bevægelse i undervisningen og i aktive pauser i form af brain-breaks.


Alsidig motion. Eleverne præsenteres for mange forskellige fysiske discipliner, så eleverne oplever de mangfoldige måder motion kan udøves på.

Det arbejder vi på


Forskning omkring skolehaver viser, at...


1.


Det aktiverer elevernes læring, når man aktiverer flere af kroppens sanser.



2.


Skolehaver er gode til at give børnene succesoplevelser, som er med til at fremme trivslen, og som giver dem lyst til at lære mere.



3.


Skolehaver er en oplagt arena for elevernes sociale kompetenceudvikling og fremmer elevernes trivsel, selvværd og rummelighed over for hinanden.



4.


Undervisningsmetoden har potentiale til at give plads til elever, der ikke er så bogligt stærke, fordi erkendelse ikke er så afhængig af læsefærdigheder.


Kilde: Internationale videnskabelige studier samt evaluering af Haver til Mavers skolehaver af forskere fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet i 2008 og 2016


Permakulturhave. Vi arbejder på at etablere en permakulturhave på skolens udearealer. Det bliver en løbende proces over flere år, hvor eleverne inddrages i både planlægning og gennemførelse. De første spadestik er taget i foråret 2023.


Skolehaver. Eleverne får deres egne små skolehaver. Undervisning i skolehaverne har en positiv effekt på de deltagende elevers sociale kompetencer, heriblandt lyst og evne til at samarbejde. Haverammen kan gennem sin karakter af fællesskab og fælles ansvar for dyrkning og pasning af levende organismer tilbyde en særlig kombination af pædagogiske faktorer af menneskelig og materiel karakter, som påvirker individuel identitetsdannelse og sociale kompetencer i positiv retning. Gennem dyrkning af egne råvarer og madlavning i det fri lærer børnene at forholde sig til, hvor maden kommer fra, hvad den indeholder og hvordan den smager.


Dyr. Vi ønsker at have høns og grise på skolen.


Morgenmotion. Vi ønsker at tilbyde motion for de morgenfriske inden skoledagens start.


Fritidsaktiviteter på skolen. Vi ønsker at tilbyde forskellige fritidsaktiviteter på skolen, gerne i samarbejde med lokale foreninger og klubber.